søndag den 24. maj 2015

Dag 9: Tillykke til Sverige og farvel til Wien samt lidt om afstemningen

Først og fremmest er stort tillykke til Sverige med deres sjette Eurovision-sejr.

Det er en fortjent sejr, og Sverige fik da også point fra samtlige andre lande. Det opnåede selveste Loreen ikke, da hun vandt i 2012, for hun fik nul point fra Italien.

Den glade vinder - Måns Zelmerlöw - fra Sverige. Foto EBU
Telefonafstemning i år blev vundet af Italien efterfulgt af Rusland og Sverige. Bemærk, at jeg ikke regner San Marino med, da vi kun har jurystemmer derfra.


Land Point
1 Italy 356
2 Russia 286
3 Sweden 272
4 Belgium 190
5 Estonia 144
6 Australia 124
7 Israel 102
8 Albania 93
9 Latvia 88
10 Serbia 86


Danskerne gav Sverige 12 point i telefonafstemningen, men der var kun ét jurymedlem i den danske jury, som havde Sverige på 1. pladsen. Tre havde Rusland som vinder, og en enkelt gav 12 til Belgien. Dermed gav valgmatematikken et samlet 12-tal fra Danmark til Sverige.

Samlet ser blev jury-resultat:


Land Point
1 Sweden 353
2 Latvia 249
3 Russia 234
4 Australia 224
5 Belgium 186
6 Italy 171
7 Norway 163
8 Israel 77
9 Cyprus 63
10 Georgia 62

Bemærk, at  jeg ikke regner point med fra Montenegro og Makedonien, da juryens afstemning blev underkendt af endnu ukendte årsager.

Danmark endte på en skuffende 13. plads i semifinale 1 (12 hos juryen og 14 i telefonafstemningen), så det må give stof til eftertanke i den danske lejr. Vores højeste point fik vi fra Estland, Ungarn og Rumænien, så skal vi ikke bare konstatere, at hverken øst eller vest kunne lide den danske sang. Slut på den øst-vest-debat.

Wien som værtsby

Tak til Wien for et dejligt tid og et godt grand prix. Det blev ikke det største eller det flotteste grand prix nogensinde, men det behøver det heller ikke at være for, at det er en succes. Wien er en dejlig by med mange gode spisesteder, og priserne er meget fornuftige. Mange ting bliver serveret på en særlig Østrigsk måde, og det er charmerende. Dog er jeg pt. lidt træt af kold kartoffelsalat.

Jeg vil især huske Wien fordi de virkelig har taget deres vinder fra 2014 Conchita Wurst til sig. Der er Conchita her og der og alle vegne, som man kan se i billedserien nedenfor. Hun er på reklamer for alt mellem himmel og jord, og man kan tilmed høre hende stemme i den kollektive trafik, når hun kommer med små gode råd til rejsen over højttaleren. Det er en sjov og stemningsfuld ide, som man sagtens kan bruge fremover.

Sidst men ikke mindst kommer jeg til at huske den lokale sodavand: Almdudler. Den smager lidt hen af ginger-ale og så er den rigtig god med vodka.

Hotellets receptionist på finaledagen
Conchita-kage
Conchita live på Euro Fan Cafe
Farvel Wien. Eller "Servus!" som de lokale siger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar